INDREJSE TIL UK & POTENTIELT KRAV OM AFSLUTTET VACCINEFORLØB:

Vi anbefaler, at I også læser følgende grundigt igennem:
– Regler for depositum ved bookinger.
– Tryghedsforsikring mod restriktioner m.m.
– Generelle regler og vilkår for pakkerejser.

Som situationen er lige nu, så er der krav om afsluttet vaccinationsforløb, før at danskere kan rejse karantænefrit ind i UK. Derfor gør følgende sig gældende i forhold til jeres bookinger af rejser gennem os på nuværende tidspunkt:

  • Det er vores klare anbefaling, at man for at leve op til potentielle indrejserestriktioner sikre sig, at have et afsluttet vaccinationsforløb senest 14 dage inden planlagte indrejsedato til UK.
  • Såfremt man ikke har dette (og er 12 år eller derover), så kan vi ikke tilbyde en annullering eller refundering af rejsen, såfremt afsluttet vaccinationsforløb er den altafgørende regel for indrejse til UK.
  • Det er derfor jer som kundes ansvar at sikre, at I lever op til de gældende indrejseregler for UK, samt at være opdateret på løbende ændringer i disse. Vi forsøger at gøre vores bedste, men vores oplysninger vil altid kun være vejledende.
  • Såfremt der er karantænekrav eller lignende for indrejse til UK, så vil alle bookinger naturligvis blive fuldt refunderet, da rejsens gennemførsel dermed er ikke er en realistisk mulighed.

OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM INDREJSE TIL UK:

Alle rejsende er færdigvaccineret ved afrejse, hvad er reglerne?

Hvis alle rejsende har afsluttet deres vaccinationsforløb senest 14 dage før afrejse til UK, så vil der gælde de helt normale regler og vilkår for bookinger. Det er kun hvis én eller flere af de rejsende ikke har afsluttet vaccinationsforløb (og er 16 år eller derover), at vi har tillagt nogle ændrede regler og vilkår.

Hvad er de nuværende indrejse regler til UK?

Bemærk: Oversigten er vejledende, vi forsøger at holde den så opdateret som muligt, men henviser altid til diverse myndigheder for de nyeste opdaterede rejsevejledninger.

  • I skal medbringe bevis på færdigvaccination for karantænefri indrejse til England. Alle under 18 er undtaget dette krav.
  • I skal bestille en Day 2 test i England. Fra 24. oktober behøver dette ikke længere være en PCR-test, men kan også være en selv-kvik-test bestilt fra en godkendt udbyder. Disse koster fra 19 pund og kan findes her: https://www.gov.uk/find-travel-test-provider
  • I skal udfylde en Passenger Locator Form. I denne skal bl.a. udfylde en booking reference på jeres Day 2 test, hvorfor den skal bestilles selvom I reelt ikke skal bruge den, hvis i rejser hjem på eller før Day 2 (ankomstdag er Day 0). Jeres Passenger Locator Form kan først udfyldes fra 48 timer før afgang og den findes lige her:
    https://www.gov.uk/provide-journey-contact-details-before-travel-uk
  • Ved stadion kan der blive foretaget stikprøver, for at sikre at alle tilskuere har et gyldigt “coronapas”. Dette vil gælde for alle ned til og med 11 år – på de fleste stadions – hvorfor man som ikke-vaccineret 11-17 årig, skal sikre sig at have en negativ test med som er under 48 timer gammel.
Hvornår ændres reglerne for indrejse til UK?

Regler for rejser ændres konstant lige i øjeblikket og det kan være en jungle at finde rundt i. Reglerne kan ændres løbende og med så kort varsel som ned til 24 timer. Vi forsøger, at holde os så opdateret som muligt på hvad ændringerne måtte være, ligesom vi forsøger at holde denne side og disse regler fuldt opdateret. De regler vi oplyser om er kun vejledende og ud fra vores bedste overbevisninger, det er derfor jer som kundes eget ansvar at sikre, at vores vejledninger er helt korrekte og opdateret.

Jeg vil ikke vaccineres - kan jeg stadig bestille en rejse?

Det kan du naturligvis. Det er ikke noget krav for bookinger hos os, at du er vaccineret. Men det er vores nuværende forventning, at der vil være påkrævet afsluttet vaccinationsforløb for indrejse til UK i den kommende tid, hvorfor en booking gennem os som ikke-vaccinerede vil give dig lidt dårligere forhold i forhold til aflysninger, refunderinger m.m., end for rejsende med afsluttet vaccinationsforløb – desværre!

Hvad er reglerne for børn?

Vi kender endnu ikke de præcise regler for indrejse til UK, men vores forventning er at hvis afsluttet vaccinationsforløb bliver eneste kriterie der giver karantænefri indrejse, så vil der være en minimumsgrænse baseret på alder. I forhold til dette tillæg til vores regler og vilkår, så har vi valgt at sætte denne grænse ved 16 år og derudover. Det betyder, at hvis du rejser med et barn der er under 16 år gammel, så vil der gælde de samme regler og vilkår for ham/hende, som for en med afsluttet vaccinationsforløb.

Hvorfor laver I disse regler for ikke-vaccinerede?

De nuværende omstændigheder og den nuværende verdenssituation gør, at vi som forretning er nødt til at tage de forbehold der beskytter vores kunder, og også os selv, bedst muligt. Med de nuværende udmeldinger omkring kommende rejserestriktioner for UK, ser vi desværre dette som værende den bedste løsning lige nu og håber rigtigt meget på, at det kun er et spørgsmål om tid før vi igen kan fjerne disse yderligere regler og vilkår til vores bookinger.

HAR DU STADIGVÆK SPØRGSMÅL?
Skulle du stadigvæk have spørgsmål efter at have læst ovenstående, eller er der noget du er i tvivl om, så tøv ikke med at tage fat i os på kontakt@lfcrejser.dk eller lige her.