COVID-19 RESTRIKTIONER – HVAD BETYDER DETTE FOR MIN BESTILLING?

På grund af den fortsatte usikkerhed omkring COVID-19 og potentielle restriktioner for tilskuere, har vi valgt at lave en række tiltag, som skal sikre jer hvis jeres bestilling bliver påvirket af dette.

Vi har valgt at tilbyde rejser til alle kampene fra hjemmekampen lørdag d. 16. januar 2021 mod Manchester United og frem til sæsonafslutningen søndag d. 23. maj mod Crystal Palace, hvor de kan bestilles med udgangspunkt i at kampene gennemføres uden restriktioner for tilskuere. Vi ved dog godt, at det er yderst sandsynligt at der fortsat vil være restriktioner hele 20/21 sæsonen og dermed også til de kampe der kan bestilles til.

Derfor gør følgende sig gældende for jeres bestillinger, med mindre andet er tydeligt angivet eller aftalt pr. skrift:

  • Såfremt kampene gennemføres med restriktioner, vil vi ikke få det forventede antal pladser og det betyder, at jeres bestilling derfor risikerer at blive annulleret. Det antal pladser vi vil få, vil blive tilbudt til jer med en bestilling i forvejen, men der vil også være en mulighed for at annullere ordre såfremt I ikke ønsker at tage afsted til et Anfield med restriktioner for tilskuere.
  • Vi bestræber os altid på, at informere kunderne omkring dette 3-4 uger før kampene (eller i endnu bedre tid om muligt), men der kan forekomme tilfælde hvor vi skal helt hen til 2 uger før kampen, før der tages en beslutning – dette kan ske, hvis de overordnede beslutningstagere (sundhedsmyndighederne og arrangørerne) er langsomme i deres udmeldinger.
  • Såfremt jeres rejse bliver annulleret, eller I vælger ikke at tage afsted på grund af restriktioner for tilskuere, så vil I modtage en refundering indenfor 24 timer af det fulde beløb betalt.
  • Ovenstående gælder ligeledes, såfremt Udenrigsministeriet skulle fraråde ikke-nødvendige rejser til Storbritannien i perioden, hvor I skulle have været afsted. I dette tilfælde, kan en beslutning om annullering og refundering dog først endeligt foretages 48 timer før afrejse.

HAR DU STADIGVÆK SPØRGSMÅL?
Skulle du stadigvæk have spørgsmål efter at have læst ovenstående, eller er der noget du er i tvivl om, så tøv ikke med at tage fat i os på kontakt@lfcrejser.dk eller lige her.